
Manga Tak
Mat er vært på den ugentlige podcast Manga Tak. Hver uge taler han med en gæst om første bind af en ny manga og hjælper lytterne med at finde deres næste favorit.
Content creators 2026
Mød creators fra cosplay, gaming, manga, VTubing og meget mere. Find deres officielle kanaler, og kom forbi til en snak i løbet af weekenden.
Content creators
Kom forbi, sig hej, tag et billede og oplev de mennesker, du normalt følger gennem en skærm.

Mat er vært på den ugentlige podcast Manga Tak. Hver uge taler han med en gæst om første bind af en ny manga og hjælper lytterne med at finde deres næste favorit.

Daniel Bahl laver Pokémon-jagter, dyrevideoer, challenges, vlogs og gaming til børn, unge og alle andre, der har lyst til at være med. SpilleGiraf er hans nye kanal med blandt andet Roblox, Wobbly Life og Minecraft.

Nathalie deler sin passion for gaming, cosplay, blindboxes, anime, j-fashion og samlinger med Sanrio, Pokémon, dukker og figurer. Kom forbi til en snak, et billede eller en autograf.

Niikoko skaber ASMR, cosplay, kunst og gaming med fokus på hygge, afslapning og sjov efter en lang dag.

Cosplayer, VTuber, artist og reptile momma. Little Lamia taler åbent for lige muligheder og et godt liv for alle, uanset hvem man er født som.

Hej, jeg er mil0_cos 💞 Jeg har cosplayet i fem år og nyder at optræde, danse, lave makeup og crafte. Mit content spænder fra unboxings og tutorials til sjov og underholdning for alle aldre. Jeg har vundet tre priser inden for cosplay!

Jeg er Manii Wahlee, men kun Manii er helt fint! Jeg er en VTuber, som primært laver kunst, men det stopper mig ikke fra også at have det sjovt med gaming.

Hej! Jeg hedder Tyler og er cosplayer med fokus på at lave kostumer, konkurrere og optræde. Du kan også finde mine fotoshoots på Instagram og videoer på TikTok ❤️
Jeg glæder mig helt vildt til at møde jer og se jeres fantastiske outfits til FanCon!

Hej! Mit navn er Krista (@tokitoess). Jeg er primært aktiv på TikTok, hvor jeg laver forskellige slags cosplay-content som lip sync, humor og meget mere.
Jeg har cosplayet i lidt over fem år og elsker at crafte, optræde og leve mig helt ind i karakterernes verdener. Jeg glæder mig super meget til at deltage i FanCon i år! 💗
Foto: SRNAX
Aquliax skaber autentisk og engagerende content med fokus på furry-kulturen og fællesskaberne omkring den. Hun håber at inspirere andre til at stå frem, være sig selv og omfavne interesser, som ikke altid mødes med forståelse. Til FanCon kan du møde hende bag kameraet, hvor hun indfanger de små og store øjeblikke, der skaber magien.

Julie er cosplayer og cosmaker med særligt fokus på sci-fi og Marvel. Hun deler sin passion for kreative projekter og vlogs og lægger desuden stemme til forskellige indieprojekter, blandt andet audiodramaer og comic fan dubs.

Cat er cosplayer, skrædder og Twitch-streamer. Hun har cosplayet siden 2009 og elsker især håndværket, de små detaljer og kreative materialevalg. Siden 2022 har hun deltaget i craftsmanship-konkurrencer og været dommer. Kom forbi til en snak om gaming, cosplay, syning og gode tips til dit næste projekt.
Mød dem med respekt
Gæsterne er her for at møde jer. Spørg altid før billeder, optagelser og fysisk kontakt, og respekter et nej eller behovet for en pause.
Læs FanCons ordensregler →