FanCon skal være et trygt samlingspunkt for alle. Reglerne gælder både deltagere, arrangører og frivillige gennem hele connen.
Tryghed og respekt
Før du deltager
Læs det vigtigste Find detaljerne
Brug overblikket til at gå direkte til det emne, du leder efter. Alle afsnit nedenfor er en del af de samlede ordensregler.
Kort fortalt
Respektér et nej
Spørg før fysisk kontakt, billeder og film. Følg crewets anvisninger, pas på lokationen og tag ansvar for dine props.
Hjælp under connen
Gå til infoboden
Henvend dig i infoboden eller tag fat i en tydeligt markeret frivillig, hvis du oplever chikane, føler dig utryg eller ser noget, der kan være farligt.
01
Gælder alle
Grundlag og konsekvenser
FanCon skal være et trygt samlingspunkt for alle. Derfor gælder reglerne for både deltagere, arrangører og frivillige.
Overtrædelse af en regel kan medføre, at dit armbånd eller lanyard bliver inddraget, og at du udelukkes fra resten af FanCon.
Grovere overtrædelser kan medføre bortvisning i en længere periode.
Tre personer fra FanCon-udvalget tager stilling til, om et armbånd eller lanyard skal inddrages.
Foreningens vedtægter og eventuelle samværdspapir skal overholdes. Begge dele findes på Cosplay Aarhus' hjemmeside.
Dansk lovgivning skal altid overholdes.
02
Alder og ledsagelse
Børn og unge under 18 år
Børn til og med 10 år kommer gratis ind i følgeskab med en betalende voksen.
Det anbefales, at børn til og med 15 år er i følgeskab med en betalende voksen.
Spørg altid først. Du skal have samtykke, før du krammer, fotograferer eller filmer en bestemt person. Samtykke er sejt.
Brug "Free hugs"-skilte hensynsfuldt. Skilte må ikke skubbes op i ansigtet på andre eller blokere gangene. Respektér et nej, og vent på, at folk kommer til dig. Generende brug kan medføre klip i armbåndet. Gentagne overtrædelser kan føre til, at armbåndet fjernes.
Følg ikke efter andre uden tilladelse. Personer, som føler sig forfulgt, kan henvende sig i infoboden eller til en frivillig, som hjælper med at kontakte en arrangør. Gentagne overtrædelser kan føre til, at armbåndet fjernes.
Chikane er forbudt. Personer, som føler sig chikaneret, kan henvende sig i infoboden eller til en frivillig, som hjælper med at kontakte en arrangør. Chikane kan medføre, at armbåndet fjernes med det samme.
Samleje er forbudt på FanCons område og i sovesalen af hensyn til andre gæster og dansk lovgivning. Overtrædelse medfører øjeblikkelig fjernelse af armbåndet og kan medføre udelukkelse fra fremtidige FanCon-arrangementer.
Husk, at der er mindreårige til stede, og at deres forældre skal kunne føle sig trygge ved at sende dem af sted.
04
Pas på stedet
De fysiske rammer
Lokationen tillader ikke mad eller drikkevarer på FanCons område, medmindre de er købt i caféen på stedet. Medbragt mad og drikke skal indtages udenfor.
Affald skal smides i de opstillede skraldespande eller affaldssække.
Pant skal lægges i de dedikerede kasser til pant.
Farv ikke hår i håndvaskene. Det kan skade både hår, vask og cosplay. Hvis det sker, kan du blive opkrævet betaling for rengøring eller reparation.
Hærværk og tyveri medfører øjeblikkelig fjernelse af armbåndet og bliver politianmeldt.
05
Rygning, stoffer og alkohol
Rusmidler
Rygning er kun tilladt ved de opstillede rygespande udenfor.
Det er strengt forbudt at være påvirket af eller tage euforiserende stoffer på området. Overtrædelse medfører øjeblikkelig fjernelse af armbåndet.
Hvis du er påvirket af alkohol og chikanerer andre, bliver du bedt om at ændre adfærd eller forlade området, indtil du er ædru.
06
Du har ansvaret
Våben og props
Våben, udstyr og props, som du medbringer til FanCon:
Maksimal længde2 meter
Gange og flugtvejeMå ikke blokeres
Kanter og spidserMå ikke være skarpe
Skydevåbenlignende propsOrange tape på spidsen
Cosplay Aarhus og FanCon er ikke kvalificeret til at godkende våbenprops. Derfor er der ikke et våben-check ved indgangen. Du har selv ansvaret for sikkerheden i alle dele af dit cosplay.
Hvis en prop vurderes som farlig eller falder uden for retningslinjerne, bliver du bedt om at pakke den sammen eller fjerne den fra FanCon.
Spørg hellere en gang for meget
Er du i tvivl så spørg os
Henvend dig i infoboden eller til en tydeligt markeret frivillig, hvis du vil have hjælp til at forstå reglerne eller finde den rigtige person at tale med.